Fotografisk ordliste

Med Active D-Lighting udvider Nikon dynamikområdet i JPEG-filer. Billedet bliver undereksponeret, og skyggerne bliver derefter lysnet. Vær opmærksom på, at det kan give billedfejl og glorier (halos).

En akromat er et system af to linser, der reducerer kromatisk aberration.

Et analogt kamera er et kamera til analog fotografering, der optager billeder på fotografisk film, f.eks. diasfilm.

Arkitekturfotografering handler om at fotografere bygninger og andre arkitektonisk værdifulde objekter.

Autofokus (forkortet AF) er kameraets automatiske fokusering. Den måler afstanden til motivet og styrer objektivets motor, så det ønskede objekt bliver skarpt.

Available light betyder, at du fotograferer udelukkende med det lys, der allerede findes i scenen, f.eks. dagslys, gadelamper eller stearinlys, uden flash eller ekstra belysning. Det kræver ofte en stor blændeåbning, en højere ISO-værdi eller en længere lukkertid.

Bajonetfatningen er det (producentspecifikke) samlingspunkt mellem kamera og objektiv.

Et batterigreb er et tilbehør, der giver plads til to batterier, gør kameraet bedre at holde på og ofte har en ekstra udløserknap til billeder i højformat.

Bevægelsesuskarphed opstår ved bevægelse under længere lukkertider. Hvor kraftig den bliver, afhænger af objektets hastighed og lukkertiden.

Billedchippen sidder i digitalkameraer og kaldes også CCD eller CMOS afhængigt af konstruktionen. Den skaber et digitalt billede ud fra det lys, der kommer ind i kameraet.

Billeder kan lagres på alle slags datamedier, f.eks. hukommelseskort, harddiske, cd'er og dvd'er.

Billedsensoren er optagemediet i digitalkameraer. Den består af millioner af små lysfølsomme fotoceller. Billedsensorer findes i mange forskellige størrelser.

Med en optisk billedstabilisator er det i dag muligt i et vist omfang at mindske risikoen for rystede billeder ved for lange lukkertider.

Billedstøj opstår især i meget mørke områder af et billede eller under meget dårlige lysforhold.

Billedvinklen angiver, hvor stor en vinkel et objektiv kan optage. Vidvinkelobjektiver optager en større del af motivet end længere brændvidder.

Blænden er en mekanisk anordning i objektivet, der består af lameller. Den regulerer mængden af lys, der kommer ind, og påvirker dybdeskarpheden. Et lavt blændetal betyder en stor blændeåbning og dermed meget lys på sensoren. Det giver en mindre dybdeskarphed i billedet.

Blændeprioritet (A/Av) er et halvautomatisk eksponeringsprogram, hvor du selv vælger blænden. Kameraet bestemmer derefter den passende lukkertid ud fra lysmåleren og den indstillede ISO-værdi.

Et blændetrin (på engelsk stop) er den enhed, man måler ændringer i eksponeringen med. Ét trin mere betyder dobbelt så meget lys, ét trin mindre betyder halvt så meget. Blændetrin gælder på samme måde for blænde, lukkertid og ISO.

ND-filtres styrke angives også i trin. Et ND8-filter reducerer lyset med 3 trin, et ND64 med 6 trin og et ND1000 med ca. 10 trin. Med et ND1000 bliver en lukkertid på 1/30 s altså til ca. 30 sekunder.

Den blå time er den særlige lysstemning lige efter solnedgang. Det resterende sollys spredes af atmosfæren og fremstår derfor blåt.

Bokeh er betegnelsen for de uskarpe områder foran og bag det skarpe område, som objektivet skaber. Uskarpheden opstår af uskarphedscirkler, og deres kvalitet afhænger af blændens udformning og konstruktion.

En bouncer er en påsats til en ekstern flash, der giver et blødere lys.

Bracketing er kameraets automatiske eksponeringsserie, hvor der tages flere billeder med forskellig eksponering.

Brændvidden er den afstand bag linsen, hvor parallelle lysstråler fra et motiv samles i ét punkt. Forenklet er det afstanden mellem objektivets midte og billedsensoren. Brændvidden angives i millimeter (mm).

Objektiver inddeles efter brændvidde, f.eks. i vidvinkel-, normal- og teleobjektiver. Jo større brændvidden er ved samme sensorstørrelse, desto mere forstørres motivet, og desto mindre bliver billedvinklen. Derfor har teleobjektiver en længere brændvidde.

Cropfaktoren beskriver forholdet mellem den anvendte billedsensor og 35 mm-formatet (fuldformat).

Tænk på det sådan her: Det billede, objektivet projicerer ind på sensoren, er altid lige stort. En FX-sensor (fuldformat) optager et stort udsnit af det, mens en mindre DX-sensor kun optager et mindre udsnit af den samme billedcirkel. Derfor ser DX-billeder ud, som om der er zoomet ind.

Hos Nikon er cropfaktoren 1,5 og hos Canon 1,6. Et objektiv med en brændvidde på 50 mm svarer altså til ca. 75 mm på en DX-sensor.

Diffraktionsuskarphed er det tab af skarphed, der opstår, når lyset bøjes ved en meget lille blændeåbning. Det kan nogle gange ses allerede fra f/22.

Det område, hvor et motiv gengives skarpt, kaldes dybdeskarphed. Med dybdeskarphed kan du gøre billeder mere levende, f.eks. ved at holde baggrunden uskarp med en stor blændeåbning. Dybdeskarpheden bliver så meget lille.

På spejlreflekskameraer er blænden helt åben indtil optagelsen, uanset hvilken blænde du har indstillet. Derfor er søgerbilledet lysere end ved den indstillede blænde.

Med dybdeskarphedsknappen lukker blænden ned til den indstillede værdi, så du kan vurdere dybdeskarpheden, før du tager billedet. Uden knappen lukker blænden først ned, når du udløser.

Med eksponeringskompensation justerer du lysmålingen i de automatiske tilstande (A/Av/P/Tv/S) for at få lysere eller mørkere billeder. Den findes som regel på +/–-knappen.

I en eksponeringsserie tager du flere billeder af det samme motiv i stedet for ét og øger eller mindsker bevidst eksponeringen. Bagefter kan du vælge det bedst eksponerede billede på computeren eller samle billederne til et HDR-billede.

Forkortelsen står for »Exchangeable Image File Format«. EXIF-data gemmer ekstra oplysninger i digitale billeder, f.eks. blænde, lukkertid, optagelsesdato, kameramodel og brændvidde.

Farvebalance beskriver fordelingen af farver i billedet. Farverne er i balance, når der ikke er noget synligt farvestik, og alle farver er næsten lige mættede.

Farvedybden angiver, hvor mange bit farveinformationen i en pixel er gemt med. Med 8 bit kan der vises 256 farvetrin, og med 24 bit omkring 16,7 millioner farver. Denne meget realistiske farvegengivelse kaldes også True Color. Ved en lavere farvedybde kan farveovergange vise synlige trin.

Et farvestik er en uønsket farvetone, der påvirker hele billedet, f.eks. blå, grøn, magenta eller orange. Det kan skyldes lyskilden, en forkert hvidbalance eller filtre, der ikke er farveneutrale. Især kraftige ND-filtre af lavere kvalitet giver ofte et tydeligt farvestik.

Et let farvestik kan rettes med hvidbalancen eller i efterbehandlingen, men det er nemmere at undgå det fra starten ved at bruge farveneutrale filtre.

Filtergevindet er gevindet foran på et objektiv, som skruefiltre, adapterringe eller modlysblænder skrues på. Størrelsen angives som filterdiameter i millimeter.

Du finder normalt filterdiameteren foran på objektivet eller på objektivtønden, markeret med symbolet ⌀ (f.eks. ⌀77). Den står ofte også på indersiden af objektivdækslet. Et filter skal have samme diameter som filtergevindet eller monteres med en step-up- eller step-down-ring.

Flashadaptere bruges til at montere flash fra andre producenter på kameraer med en anden flashtilslutning.

Et flashkabel forbinder kameraet med en ekstern flash.

Flashskoen, også kaldet hot shoe, er holderen oven på kameraet, hvor en ekstern flash eller andet tilbehør monteres.

Alle kameraobjektiver er mere eller mindre udsatte for forvrængning. Lige linjer gengives let buede i billedets kant, kvadrater bliver pudeformede, og der kan opstå andre effekter. Billedbehandlingsprogrammer kan rette disse forvrængninger.

Et fotoprint er et billede fra en diasfilm, negativfilm eller billedfil i papirform, som oftest fremstilles i et fotolaboratorium.

Fotoudstyr er det tilbehør, en fotograf har brug for for at tage billeder. Det omfatter blandt andet kameraer, objektiver, stativer, flash, filtre og andre hjælpemidler.

Gengivelsesforholdet, eller forstørrelsen, angiver, hvor stort et objekt gengives på sensoren i forhold til dets virkelige størrelse. Ved et forhold på 1:1, som med ægte makroobjektiver, vises objektet i naturlig størrelse på sensoren.

Hvidbalancen tilpasser farverne i billedet til omgivelseslysets farvetemperatur. Målet er en mere naturtro farvegengivelse.

Uden hvidbalance, som digitalkameraer ofte klarer automatisk, kan billedet virke unaturligt.

Ved interpolation tilføjes billedindhold. Det skaber overgange mellem nabopixels og øger kunstigt den optiske opløsning.

Den tilsyneladende højere opløsning går dog ud over billedets skarphed.

JPEG-formatet bruges ofte som optageformat i digitalkameraer. Det er dog et komprimeringsformat med tab: Filen bliver mindre, men detaljer og farvegengivelse forringes en smule. Hvis et JPEG-billede åbnes og gemmes igen flere gange, falder kvaliteten yderligere, fordi komprimeringsfejlene bliver større.

Vi anbefaler derfor altid at gemme i RAW-format, når du fotograferer.

Kontrast er forskellen mellem de lyseste og mørkeste områder i et billede, og ud fra den beregnes kontrastomfanget. Jo højere kontrastforholdet er, desto mere levende virker billedet.

Er kontrastforholdet lavt, virker farverne og billedet ofte matte.

Kromatisk aberration kaldes også farvefrynser. Det er farvefejl, der opstår i objektivets linser.

Baggrund: Lys består af forskellige bølgelængder, som linserne bryder forskelligt. Det skaber de typiske farvefrynser.

De viser sig oftest som lilla eller grønne kanter i overgangen mellem mørke og lyse områder af billedet.

Ledetallet angiver en flashs effekt, typisk ved ISO 100 og en brændvidde på 50 mm. Det giver et omtrentligt billede af, hvor langt flashlyset rækker. Resultatet varierer afhængigt af den anvendte brændvidde.

Lukkerprioritet (S/Tv) er et halvautomatisk eksponeringsprogram, hvor du selv vælger lukkertiden. Kameraet bestemmer derefter den passende blænde ud fra lysmåleren og den indstillede ISO-værdi. Det er nyttigt, når du vil fastfryse hurtige bevægelser eller bevidst skabe bevægelsesuskarphed.

Lukkertiden bestemmer, hvor længe billedsensoren eller negativet udsættes for lys. Jo længere lukkertid, desto lysere bliver billedet.

Støj er generelt forstyrrelser i billedet, som især opstår, når der fotograferes i svagt lys. Ved luminansstøj fremstår ensfarvede flader med forskellig lysstyrke. Det ses ofte tydeligst, når billedet konverteres til gråtoner.

Lysmåleren måler som regel eksponeringen gennem objektivet. Den beregner det lys, der reflekteres fra motivet, og er kalibreret til en mellemgrå værdi. Afhængigt af målemetoden, f.eks. matrix-, centervægtet eller spotmåling, vægtes motivets områder forskelligt.

Når billedmønstre med forskellig opløsning lægges oven på hinanden, opstår der ofte farveinterferens, også kaldet moiré-effekt. Små mønstre bliver så til lange striber.

Et ND-filter er et kameratilbehør, der reducerer mængden af lys, der kommer ind i objektivet, og giver kreativ kontrol over eksponeringsindstillingerne.

Nedblænding betyder, at blænden gøres mindre eller lukkes ned for at øge dybdeskarpheden i et billede.

Opløsning er ikke kun afgørende, når billeder skal printes. Den beskriver detaljeniveauet og angives afhængigt af mediet f.eks. i pixels, pixels pr. tomme (dpi) eller linjepar pr. millimeter (lp/mm). For digitalkameraer angives opløsningen oftest i pixels, mens tryksager måles i dpi.

Optageområdet er det afstandsområde, inden for hvilket et motiv kan gengives skarpt.

Ved optisk zoom bevæger linseelementer i objektivet sig for at ændre brændvidden. Det forstørrer motivet uden tab af billedkvalitet.

En digital zoom forstørrer derimod blot et udsnit af billedet. Den virker som forstørrelsesglasset i et billedbehandlingsprogram og kan forringe billedkvaliteten betydeligt.

Når du optager i RAW-format, gemmes sensorens data ubehandlet og uden tab.

Takket være den større datamængde og farvedybde kan disse billeder efterbehandles i stort omfang.

Med en RAW-konverter, f.eks. Camera Raw, kan et billedbehandlingsprogram åbne RAW-filer (rådata eller digitalt negativ) og derefter redigere dem.

Step-ringe er adapterringe, der gør det muligt at bruge filtre med en anden diameter end objektivets filtergevind.

Med en step-up-ring monterer du et større filter på et objektiv med et mindre filtergevind, f.eks. et 77 mm-filter på et 67 mm-objektiv. En step-down-ring gør det modsatte og monterer et mindre filter på et større objektiv, hvilket kan give vignettering.

Et praktisk tip: Køb dine filtre i størrelsen til dit største objektiv, og brug step-up-ringe til alle de mindre. Så passer ét filtersæt til hele dit udstyr.

Udfyldningsflash betyder, at skyggeområder lysnes op med en flash.

Udløserforsinkelse er den tid, der går, fra du trykker på udløseren, til billedet bliver taget.

Med udløserprioritet tager kameraet billedet, selv om det ikke har kunnet fokusere på motivet. Det modsatte er fokusprioritet, hvor kameraet først udløser, når motivet er skarpt.

Vignettering er mørkere hjørner i billedet. Optisk vignettering skyldes objektivets konstruktion og ses som regel som en blød mørkfarvning, der nemt kan rettes i efterbehandlingen.

Mekanisk vignettering opstår, når noget fysisk blokerer lyset i billedets kant, f.eks. en modlysblænde, en tyk filterramme, flere filtre oven på hinanden eller en step-down-ring. Det giver hårde, mørke hjørner, især med vidvinkelobjektiver, som kun kan fjernes ved at beskære billedet. Tynde filterrammer og filterholdersystemer hjælper med at undgå det.

Zoomfaktoren beskriver forholdet mellem den længste og den korteste brændvidde på et zoomobjektiv. Et 24–120 mm-objektiv har f.eks. en zoomfaktor på 5x.

Et øjestykke er en polstret eller gummieret, oftest skålformet påsats, der kan sættes på søgeren og i sjældne tilfælde på skærmen på professionelle digitalkameraer.